fbpx

Gode råd om Amning

Her finder du gode råd og vejledning til hvordan I får amningen til at lykkes.

Amning er noget, der skal læres af både mor og barn og der er mange faktorer der har betydning for, om amningen lykkes. Det kan være viden om amning, støtte fra netværket og troen på at amning kan lykkedes, der har indvirkning på, om det lykkes. De fleste udfordringer omkring amningen opstår i den første tid efter fødslen. 

Alle sundhedsplejersker har en særlig viden om amning. Er der noget du er i tvivl om vedrørende amning/barnets mad, kan sundhedsplejersken hjælpe.

Ernæring nyfødte

Amning har mange sundhedsmæssige fordele for både børn og mødre. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at børn ammes fuldt i 6 måneder og delvist i 12 måneder eller længere. Flere end 95 % af de danske kvinder har et ønske om, at amme deres barn.

Et nyfødt barn kan ernæres af:

  • Amning
  • Amning og modermælkserstatning
  • Modermælkserstatning.

Fra foster til nyfødt I livmoderen får fosteret mad gennem navlesnoren i døgnets 24 timer. I fostertilværelsen udvikler barnet færdigheder, der gør det i stand til at få mælk efter fødslen. 

Fra 11. uge udvikles barnets synkerefleks og fra 24. uge udvikles sutterefleksen. Det et de to reflekser der gør det muligt for barnet at få mælk fra mors bryst eller flaske.

I de sidste uger af graviditeten lagrer barnet sukker og fedtstoffer, der gør det i stand til at vente på, at mors mælk løber til.

Det er en stor omvæltning for barnet at komme fra livmoderens kontinuerlige ernæring, til at få mad med intervaller efter fødslen. Barnets mavesæk er lille ved fødslen og et nyfødt barn spiser derfor ikke mere end gennemsnitligt 7 ml per måltid i første levedøgn. 

Den første mælk

En kvindes bryst forandres meget i løbet af graviditeten. Mængden af mælkeproducerende kirtelvæv øges og brystet vokser. I graviditeten forhindrer hormoner fra moderkagen, at mælkeproduktionen kan gå i gang.

I slutningen af graviditeten er der råmælk i brystet. Råmælken er særlig vigtig for barnet. Råmælken har et højt indhold af proteiner og antistoffer. Antistofferne beskytter barnet mod infektioner. De første dråber mælk beskytter barnets tarm og sætter gang i tarmbevægelserne, så barnet får lyst til at sutte. Det er forskelligt hvor meget råmælk der dannes og det kan variere fra 7 -100 ml per døgn. Når barnet har tømt brystet for råmælk, dannes der ny råmælk.

Hvornår løber mælken til?

Gennemsnitlig 72 timer efter fødslen er niveauet af graviditetshormoner faldet, og mælken løber til. De fleste kvinder oplever en ubehagelig brystspænding, der kan være smertefuld. Brystspændingen skyldes øget gennemstrømning af blod og lymfevæske, samtidig med at mælkeproduktionen øges. Brystspændingen afhjælpes bedst ved at barnet ammes hyppigt.

Hvor ofte og hvor meget spiser en nyfødt?

Et nyfødt barn spiser gennemsnitlig 5 gange i første levedøgn og herefter mellem 8-12 gange i døgnet. Barnets mavesæk kan i starten kun rumme lidt mad ad gangen. Mavesækken udvider sig gradvist.

Et nyfødt barn spiser i gennemsnit: 

på dag 1 (0-24 timer) spiser barnet i gennemsnit 7 ml per måltid (37 ml per døgn)

På dag 2 (24-48 timer) spiser barnet i gennemsnit 14 ml per måltid (84 ml per døgn)

På dag 3 (48-72 timer) spiser barnet i gennemsnit 38 ml per måltid (408 ml per døgn)

På dag 4 (72-96 timer) spiser barnet i gennemsnit 58 ml per måltid (625 ml per døgn)

På dag 5 (96-120 timer) spiser barnet i gennemsnit 70 ml per måltid (700 ml per døgn)

Hvorfor amme?

Modermælk har en række positive effekter barnet og mor, der kan være følgende:

Modermælk er særlig tilpasset det enkelte barn og modermælken ændrer sig i takt med, at barnets behov ændrer sig

Amning er mere end mad. Amning giver barnet mad, tryghed, kontakt og fremmer tilknytningen mellem mor og barn

Barnet får antistoffer i mælken. Antistofferne reducerer risikoen for en række sygdomme bl.a. diarre, mellemørebetændelse, mave/tarm sygdomme og luftvejsinfektioner. Amning reducerer endvidere risikoen for, at barnet udvikler allergi, hvis søskende, den ene eller begge forældre har allergi.

Fire faktorer der fremmer amning

1) Amning en fælles forældreopgave

Støtte til mor fra far/partner har stor betydning for, at amningen lykkedes. Chancen for at eventuelle ammeproblemer bliver løst er langt større, hvis det er en fælles opgave og partneren har viden om amning.

Far/partner kan hjælpe med praktiske ting, og være med til at sortere i gode råd.

Er du alene med dit barn, kan dit netværk hjælpe til.

2) Hud mod hudkontakt

Hvis mor og barn har det godt efter fødslen, vil barnet blive lagt op til mor hud mod hud. Hud mod hud kontakt er vigtig for både barn og forældre. Hud mod hud er særlig vigtig indtil mælken er løbet til, men kan bruges lige så længe forældre og barn befinder sig godt med det. Ved hud mod hud kontakt med barnet udskiller mor oxytocin. Oxytocin har betydning for mælkeproduktionen.  Når barnet ligger hud mod hud med far eller mor, skal den voksne være vågen.

Hud mod hud betyder følgende for barnet:

  • Barnet tærer mindre på medfødte sukker og fedtdepoter.
    Barnet har bedre temperaturregulering, roligere vejrtrækning og mere stabilt blodsukker
  • Barnets tilknytning til forældrene styrkes
  • Barnet græder mindre og er derfor mere tålmodig, når det skal lære at tage brystet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os

Vi står klar til at svare på dine spørgsmål. Du er altid velkommen til at kontakte os. Alle henvendelser vil blive besvaret hurtigst muligt.




Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere